Her giver vi dig en oversigt over de mest anvendte fibre i garn, som bruges til strik og hækling.

Hos de naturlige fibre er det formen af den enkelte fiber, som er afgørende for garnets egenskaber.

Ved at kombinere fibrene kan man producere garn med forskellige strukturer, slidstyrker og anvendelsesmuligheder.

 

NATURLIGE FIBRE

 

ULD:

ALPAKA

Alpakaens uld er blød og slidstærk. Ulden har et silkeagtigt skær og regnes for at være luksuriøs.

Alpakauld er varmere og blødere end almindelig fåreuld.

Uldens struktur gør, at den er vanskelig at filte. Desuden er den allergivenlig, da den ikke indeholder lanolin.

 

ANGORA

Angorauld er fine, ret korte, blanke hår fra angorakaninen.

Angorauld er rimelig kostbart og ikke særlig slidstærkt. Det er derfor ofte spundet sammen med fåreuld.

Angorauld bruges som regel til industrielt fremstillet beklædning.

 

FÅR

Ulden stammer fra får og indeholder lanolin, som gør den vandafvisende.

Fårets race har indflydelse på, hvor meget lanolin ulden indeholder. Uldens fibre egner sig til filtning. U

ldgarner som kan vaskes i maskine, har gennemgået en kemisk proces, kaldet Superwash.

Uld kan deles op i 3 kategorier.

• Underuld, som på grund af fibrenes struktur, giver en varm og blød uld.

• Dækhår, som på grund af deres lange fibre, giver et stærkt og glansfuldt garn.

• Marvhår har stive fibre og anvendes mest til tekstiler.

Underulden og dækhårene er meget egnede til farvning, hvilket marvhårene ikke er.

Den blødeste uld er lammeuld, som stammer fra førstegangsklipningen af lammene.

 

MERINO (FÅR)

Ulden stammer fra merinofåret og er en fin og blød uld.

Merino er samtidig en betegnelse for uldfibre under en vis tykkelse. 

 

 

KASHMIR

Kashmirulden hører også til den eksklusive uld.

Inderulden som bruges til garn er meget blød – nærmest dunagtig, let og fin. Ulden har gode isolerende egenskaber.

 

MOHAIR

Mohairgedens uld består af meget lange, glatte og glansfulde fibre.

Ulden er varm og slidstærk. Uldens struktur gør det nødvendigt at spinde den sammen med uld eller andre kvaliteter, for at få fibrene til at hænge sammen.

Mohairgarn giver et let og luftigt strikketøj.

 

MOSKUS ULD

Moskusoksens underuld, som bruges til garn, er et rigtigt luksusgarn.

Ulden kradser og filter ikke. Den er 8 gange varmere en almindelig uld og vejer næsten ingenting. 

 

 

 

SILKE:

MORBÆRSILKE

Silke udvindes fra den kokon som silkesommerfuglens larver spinder.

Silkefibrene er utroligt tynde og der spindes mindst 7 tråde sammen fra det inderste af kokonen. Silke er slidstærk og har en god isoleringsevne.

Silke kan optage 30 % fugt, uden at den føles våd, den tørrer hurtigt og krøller ikke særlig meget. Desuden er silkefibrene blanke.

Det resterende silke fra kokonerne bliver også spundet til garn og sælges som schappesilke og bourettesilke.

 

VILD SILKE

Vild silke - også kaldet Tussahsilke - udvindes også af kokoner. Tussahsilkens fibre er ikke så jævne som morbærsilkens.

Ligeledes er de grovere og ikke så blanke, men til gengæld er de mere slidstærke og lysægte end morbærsilke.

 

 

BOMULD:

ALMINDELIG BOMULD

Fibrene samles på bomuldsplanten og spindes til garn.

Bomuld er mere slidstærk end uld, men ikke lige så stærk som silke og hør. Bomuld kan absorbere fugt, men tørrer ikke så hurtigt.

Ren bomuld kan have svært ved at holde formen.

 

MERCERISERET BOMULD

Garnet er blevet behandlet og får en blankere overflade. Samtidig bliver det mere slidstærkt og holder også formen bedre.

Bomuld kombineres ofte med andre fibre som uld, hør, eller akryl. 

 

 

HØR:

Fibrene udvikles fra plantens stængler og er utrolig slidstærke.

Hørfibre har en flot glans og bliver blødere ved brug. Hør er god til at absorbere fugt og tørrer hurtigere end bomuld.

Hør kombineres ofte med andre plantefibre som bomuld og viskose.

 

 

BAMBUS:

Fibrene udvindes af bambusplanten. Bambus er blød, slidstærk og fleksibel.

Bambus er ligeledes bakteriehæmmende og behagelig at have mod huden, da den absorberer fugten væk fra huden.

Bambus kan kombineres med andre fibre som f.eks. bomuld.

 

VISKOSE:

Viskose fremstilles af cellulosefibre (træmasse) ved en kemisk proces.

Tekstilfibrene kan tilføres forskellige egenskaber og kendes også som f.eks. modal og cupro. Viskose er et blødt og stærkt fiber.

Viskose kan med fordel blandes med andre fibre.

 

 

KUNSTIGE FIBRE

 

POLYAMID/NYLON:

Syntetisk fremstillede fibre som både kan tåle maskinvask og tørretumbling.

Fiberen er elastisk og anvendes i slidstærke kvaliteter som f.eks. strømpegarn.

 

AKRYL:

 Akryl er syntetisk fremstillet af råolie. Fibrene er lysægte og tåler kemisk påvirkning bedre end andre tekstilfibre.

Desuden har de en god styrke og er bløde. Akrylfibre er varmefølsomme og meget brændbare.